Når du flytter i en lejebolig, er der en del at holde styr på. Nøgler, husleje og flyttekasser fylder det meste, men forsikringer er mindst lige så vigtige. For hvad sker der, hvis du taber din computer, spilder rødvin på naboens sofa eller der går ild i køkkenet? Tryghed er én af vores kerneværdier, og en af de ting, som kan bidrage til tryghed i hverdagen er at vide, hvilke forsikringer, der beskytter dig og dine ting. Derfor giver vi dig her et overblik over de vigtigste forsikringer for dig, der bor til leje.
En forsikring handler ikke kun om at beskytte dine ting, men også om netop at give dig tryghed. Hvis uheldet er ude, kan den rigtige forsikring spare dig for både store regninger og en masse bekymringer. Det er forskelligt, afhængigt af situationen, om det er din eller en anden parts forsikring, der skal i spil. Det kommer f.eks. an på, hvad der er sket, hvem der har forårsaget skaden, og hvordan det er sket. Som lejer har du selv ansvar for at forsikre dine ejendele og dine handlinger.

Indboforsikring
En indboforsikring er den mest grundlæggende forsikring, når du bor til leje. Den dækker dit indbo, altså dine ting, hvis de bliver stjålet eller beskadiget ved brand, vandskade eller indbrud. Selv hvis du kun lejer et værelse, er det en god idé at have en indboforsikring. Du kan ofte få en billigere version, som passer til værelser eller deleboliger.
De fleste indboforsikringer indeholder også en ansvarsforsikring, der dækker, hvis du forvolder skade på andre personer eller deres ejendele. Ansvarsforsikringen er dog ikke altid med i indboforsikringen, så det er en god idé at tjekke din police, hvis du vil være sikker.
I Favn stiller vi krav om en indboforsikring hos vores beboere; ganske enkelt fordi vi gerne vil sikre, at de kan få hjælp til dækning af deres indbo, hvis der skulle ske noget med det, fordi udlejers forsikring ikke dækker den del.
Ansvarsforsikring
Ansvarsforsikringen er din økonomiske sikkerhed, hvis du kommer til at skade andre mennesker eller deres ting. Hvis du for eksempel cykler ind i en parkeret bil eller oversvømmer underboens lejlighed, kan det blive dyrt. Med en ansvarsforsikring er du dækket ind på den slags uheld.

Udlejers forsikringer dækker som udgangspunkt bygningen og de faste installationer. Det betyder, at hvis taget blæser af, eller der opstår en vandskade i ejendommen, er det din udlejers forsikring, som dækker reparation af selve bygningen eller de installationer, som har taget skade. Det afhænger dog stadig af situationen – så hvis det f.eks. er en skade, som du har forårsaget på bygningen, fordi du ved et uheld er bakket ind i den, er det i stedet din ansvarsforsikring, som skal dække.
Som lejer skal du selv stå for alt, hvad du ejer inde i boligen. Dine møbler, elektronik, tøj og andre personlige ejendele er dit ansvar at forsikre. Udlejers forsikring dækker altså ikke dine ting, hvis de bliver ødelagt eller stjålet.
Alt efter din situation kan det give mening at overveje flere forsikringer:


Når du vælger forsikring, er det vigtigt at tænke over, hvor meget dit indbo er værd, og hvilke situationer du ønsker at være dækket i. Her er tre gode tips, som du kan gøre brug af:
En god tommelfingerregel er, at det skal kunne betale sig at erstatte dine ting, hvis uheldet rammer.

Vi anbefaler at du tjekker, hvilke forsikringer du allerede har, og om de passer til din nuværende boligsituation. Det vigtigste er, at du er dækket, hvis noget uforudset sker – både for dine egne ting og for skader, du kan komme til at forvolde.
Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at kontakte dit forsikringsselskab for at få et overblik over dine behov.